Baronessens Hus

Den hvide automobil kører langs de støvede veje mod Virklund...
Bag rattet sidder chaufføren, mens baronesse Anne
Sophie Lerche fra bagsædet ivrigt kigger ud.
Hun er 56 år, og ni år tidligere mistede hun sin mand. Hun har siden
drevet et stort gods alene.
Nu holder bilen ved bredden af Thorsø. Der er næsten ingen huse. Kun skov. Sø. Fugle. Og stilhed.
Hun ved allerede, hvor huset skal ligge"



Sådan kunne det ha' været da Baronesse Anne Sophie Lerche, der byggede huset, tilbage i 1919-1920 så stedet første gang.
Anne Sophie Lerche blev i 1874 født ind i den danske adelsslægt Lüttichau, der ejede og drev betydelige jyske godser. I 1896 bliver hun gift med baron Flemming Lerche og bliver derfor baronesse. Året efter køber de Rhoden ved Juelsminde, som de i løbet af de følgende 3 år bygger de Rhoden Gods (som i dag er ejet af Lego-arvingen Anders Kirk Johansen).
I 1911 bliver Anne Sophie enke. Men at baronessen var en speciel dame, som kendte til gods-drift, og det beviste hun ved selv at drive godset videre i 10 år, inden hun overlod forvaltning og senere ejerskab af Rhoden Gods til hendes nevø Folmer Lüttichau.
Da det skete havde baronessen allerede købt grunden ved Thorsø, så noget tyder på at Anne Sophie allerede inden hun overdrog Rhoden Gods havde forberedt at bruge en del af sit otium/sin tid i Virklund.
Anne Sophie købte de to parceller (der var udstykket i 1912) af Anton C. Ovesen for 1.998 kr. og 60 øre. Udover salget tjente murermester Ovesen formentlig også en god sum ved at bygge Baronessens Hus. Familien Ovesen har i øvrigt boet i Virklund til den dag i dag.
Baronessen fik formentlig mange fine somre i huset ved Thorsø inden hun dør først i 1953, 79 år år gammel.

Baronessens Hus
Vesterlundvej 97
8600 Silkeborg